Skip to main content
2-dages retræte på Sjælland

På retræten hengiver vi os til det guddommelige lys – det inderste lys i os selv og sætter vores sjælskraft fri

KLIK HER

Dato, pris og tilmelding

Få kontakt til din egen essens

Leela Jung guider dig igennem begge dage og sørger for et trygt rum og en atmosfære af fællesskab, hvor alle får mulighed for at komme til udfoldelse og udtryk.

Redskaberne er dans, chanting, meditation, trommerejse, healing, deling af velsignelseskraft, stilhed og fordybelse.

På retræten får du kontakt til din egen essens, dit unikke udtryk, dybere sjælsvej og udfoldelse i livet.

Du får personlig vejledning og jeg bringer healing ind hvor der er brug for det, og løsner op for blokeringer og tilbageholdt livskraft – ud fra de ønsker og intentioner som du har, når vi mødes første dag.

Et typisk dagsprogram

  • Fælles meditation, chanting og mantrasang, bevægelse af åndedræt

  • Stilhed og fordybelsesrum

  • Intention, personlig vejledning, healing og forløsning

  • Frokost ca. kl. 13-14

  • Devotional Dance, trommerejse, deling af universel velsignelse

  • Opsamling på processer med mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning

  • Stille vandring i naturen/lokalområdet

  • Aftensmad ca. kl. 18.30-19.30

  • Ceremoni med tilgivelse og vision

Hengiv dit hjerte og tillad kærlighedskraften

På retræten hengiver vi os til det inderste guddommelige lys gennem Devotional Dance og Mantrasang.

Devotional Dance er hengivelsens dans. Når vi danser hengivelsens dans, danser vi hjertet åbent og tillader livskraften komme til fuld udfoldelse og udtryk igennem krop og sjæl.

Du får frisat indre kraft, som bringer dig i harmoni og balance med lyset i dig selv og dit unikke udtryk. Det er en levende, legende og magisk dans som skaber glæde i dit sind.

Vi danser frit og intuitivt med åbne sanser til livsbekræftende rytmer. Du behøver ingen danseerfaring. Alle kan være med.

Sammen får vi kreativiteten og danseglæden til at flyde over.

Chanting og mantrasang

Chanting handler om, at vi kalder og hengiver hjertet til det inderste guddommelige lys.

Vi synger hellige mantras, som stilner sindet og du får en ro og mærker dig selv og din livskraft dybere.

Mantrasangen understøttes med harmonium, guitar, kartals og tromme.

Du behøver ingen erfaring, men kan lide at synge og bruge din stemme og nyder det fællesskab som opstår, når vi synger sammen.

Ceremoni med tilgivelse og vision

Tilgivelse er den ultimative kærlighedskraft, som bor i alt og alle.

Den er en direkte åbning ind i den guddommelige kraft – og samtidig din mulighed for at synke ind i den store kærlighedskraft i dig selv.

Tilgivelse og kærlighed går hånd i hånd.

Sammen vandrer vi rundt i en cirkel, og med et åbent hjerte rydder vi op i den adskillelse, som vores sind skaber ved at tilgive os selv og andre.

Vi laver en ceremoni, hvor vi sender en fælles vision ud i verden - ønsket om Sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle væsener på alle planer.

Healing og deling af universel velsignelse

Flere gange om dagen bringer jeg healing ind til den enkelte deltager og deler en universel velsignelse, som hjælper dig ind i et dybere møde med kærlighedskraften i dig selv. 

Healingen finder sted med udgangspunkt i din egen intention.

Hvad oplever deltagerne?

"Gennem øvelserne, sangen og dansen med Leela har jeg givet slip på gamle, genstridige overbevisninger.

Jeg har (gen-)opdaget min spiritualitet.

Jeg er nærmere den jeg ønsker at være.

Jeg har fået større klarhed over hvor jeg ønsker at bevæge mig hen.

Og jeg er sluppet fri af mange selvdestruktive tanker.

Leelas nærværende, kærlige, ikke-dømmende og varme facon, har gjort at jeg igennem alle møderne, som bl.a. tæller tre af hendes retræter, har følt mig fuldkommen tryg og holdt.

Hun formår at åbne op for en helt særlig energi, som jeg ville ønske alle kunne opleve. Det er nærmest magisk.

I dyb taknemmelighed og kærlighed".

- Stine Tinglef